Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

S4 Zink sindes ikke gedkegent, derimod i Galmeien med Kulsyre, ligele- des med Kieselsyre, med Svovl som Blende, og som svovlsuurt Ainkilte. Man faner det paa en ganske anden Maade end de fleste andre Metaller, da det ved stærk Glodyede er flyg- tigt. Man lægger ristet Galmei, blandet med Kulpulver, i coniske Digler, foroven tiifluttede, forneden forsynede med Jern- ror, som aabne sig over en Recipient, hvori man har gydt Vand. Ved tilstrækkelig Hede gaae nu Metaldampene gjen- nem Rorene, fortættes og askjoles. Metallet bliver derpaa omsmeltet og stobt i Former. Da dette Zink er ureent af Jern, Bly, Arsenik, Kalk oz Kul, omdestilleres det oftere. Det smeltede Zinks W = 6,8; det smeddedes — 7,2. Det er glindsende hvidt, krystallisk, sædvanligeit sprødt; noget over Vandets Kogepunkt kan det smeddes og valses; det smeltes for Glødning; i Hvidglodning kommer det i Kog og overde- stillercs i Mukkehe 'Kar; i Luften tænder det sig og brænder med en hvid Flamme og eti tyk hvid Nog; i Vayd overdra- ges det med en graa Skorpe. I sædvanlig Temperatur de- componerer det ikke Vand, naar Luften er udelukket; derimod befugtet med Vand, overladt til sig selv, svulmer det op, nd- vikler Brint og bliver til et lysegraat Ilte. Ved hoi Tempe- ratur har det stærkere Affinitet til Ilt, end de fleste andre Metaller, som derved ogsaa afiltes; det adskiller Vand i Glod- hede, oplofts næsten i alle Syrer og bundfælder næsten alle strækbare Metaller, med Undtagelse af Jern og Nikkel, af deres Oplosninger. Balset anvendes det til Plader til Skibsfor- hudning, Vandcisterner, o. s. v.