Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

131 med Tveiltct, og findes med den laveste Svovlforbindelse af Kobberet i Kobbcrkies. Den femte Svovlforbindelse findes i Naturen som-Svovlki es, danner deels gule, de/ls hvide Krystaller, har en stærk Metalglands og er saa haard, at den giver Ild med Staal; den afgiver ved Glodhede i lukkede Kar noget Svovl og efterlader den samme Forbindelse, som sindes i Mag- netkiesen , hvilken Egenskab man benytter til at berede Svovl. Denne Forbindelse erholdes kunstigen paa den ved den fjerde Svovlforbindelse omtalte Maade, dog maa Temperaturen ikke gaae til Glodnittg. Svovlkiesen angribes ikke af nogen Syre med Undtagelse af Salpetersyre og Kongevand. I Naturen forekommer en Forening mellem tredie og femte Svovlforbindelse, kaldet Magnetkies, eftersom den drages af Magneten; af denne udvikles bedst Svovlbrintegas. I Almindelighed, naar Jtrn i Hvidglodning behandles med Svovl, opftaaer samme Forening; ligeledes naar de høiere Svovlfor- bindelsesgrader glodes i lukkede Kar, med mindre Heden er meget stærk eller langvarig. Den har en dunkel Farve og en ubestemt krystallisk Textur. Af dets Oplosninger i Syren fældes Jernet ikke som de foregaacnde Metaller af Svovlbrinte. Svovlet forholder sig i de ovennævnte Forbindelser som 1 — 4 — 8 — 12 —16 paa een og samme Mængde Jern. Svovl og Cadmium. Denne Fcrbindelsc faaer man ved at globe Iltet med Svovl; den har en stjon guul Farve, smelter ved Hvrdglod- ning og krystalliserer ved Afkjøling i halvgjenncmsigtige Blade; den opløses af concentrecet Saltsyre med Udvikling af Svovl- 9*