Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

142 centreret Svovlsyre destilleres, især ved mild Varme; den er gjerne ureen af Svovlsyrling, hvorfra den kan befries ved Kalkvand. Det er en farvelos Gas, næsten saa tung som den atmosphæriske Luft; tændt i Luften brænder den med en særdeles lys Flamme og bruges derfor til Gasbelysning, hvortil den udvikles af fixe. Olier eller Steenkul. Den udgjor især den lysende Flamme i et brændende Lys; blandes den med 3 Gange sit Volumen Ilt og antændes, dannes under en voldsom, far- lig Explosion et dobbelt saa stort Volumen kulsuur Gas, som Kul- brinte, og lidt Vand; den bestaaer as 1 Maal gasformigt Kul- stof og 2 Maal Brintgas, condcnserede til 1 Maal; den decomponeres ligesom den foregaacnde ved elektriske Slag, ogsaa ved at ledes gjennem et glodende Ror. 1 Den kaldes oliedan- nende Gas, fordi den med lige Maal Chlor danner en olie- agtig , ætherlignende Vædske (C h l o r er t h e r), som er farve- los, har en sodagtig, aromatisk Smag og en ætherlignende Lugt. Dens Atom = H* O, Disse 2 Gasarter i Forbindelse med Kuliltegas bruges til Gasbelysning, hvor den lysende Egenskab eue afhænger af Mængden af den deri indeholdte oliedannende Gas. Til dette Brug destilleres denne Gasblanding af Steenkul i egne Kar af Stobejern og ledes dernæst gjennem en Blanding af Kalk og Vand, som absorberer Kulsyre og Svovlbrintegas; Gas- blandingen samles nu i store Gasbeholdere as Jernblik over Vand, hvorfra den ved et svagt Tryk af Vand ledes gjennem Ror til de Steder, hvor den skal antændes. Man har i den senere Tid især benyttet Olie, Talg, Vox, endog Tjære, fordi disse Legemer levere mere oliedannende Gas. En saadan Dlie lader man draabeviis dryppe ned i et svagt glodende Iernror, hvorved Olie decomponeres i Kulstof, Brint og Ilt og disse indgaae da nye Forbindelser.