Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

Forfatter: W. Jacobi

År: 1835

Forlag: Universitetsboghandler Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 204

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
161 stallisatkon. Dette Salt danner farvelose, gjennemsigtige, pris- matiske Krystaller, som forvittre i Luften og oplofts i omtrent 2 Dele Vand; i Glodhede taber Saltet en Deel af sin Syre og kan omsider ganske decomponeres. I Handelen findes det blandet med Jernvitri'ol, Kobbervitriol m. m., og kaldes hvid Vitriol. Svovlsuur Leerjord krystalliserer vanskeligt og da i tynde Blade, som have Perlemoderglands; den har en sod, sam- Mnsnerpende Smag; oploses i 2 Dele koldt Vand; smelter l Hede, oppuster sig derpaa og oploses vanskeligt; ved Glod- nkttg bliver reen Leerjord tilbage. Ved kaustiff Ammoniak er; holder man et basist Salt, som et hvidt Pulver, der ikke kan oplofts i Vand. Svovlsuur Talkjord eller Magnesia, bekjendt under Navn af engelsk Salt, (ogsaa kalder Bittersalt, Epsom Salt 2C.), findes i Havvandet og i forskjellige Kilder, hvoraf man faaer det ved Iudkogning; man erholder de't og- saa af Chlormagnesium ved tilsat Jcrnvitriol. Den forekom- mer i Moderluden efter Tilberedning af Alun. Det rensede Salt danner retvinklede Prismer, som oploses i 4 Dele Vand. Svovlsuurt Kalk forekommer deels uden Krystal- form, som Gibs, deels krystalliseret, som M a c i e n g>l a s', gjen- uemsigtigt og kan da kloves i tynde Blade; deels somAlaba- stec, kormt og gjennemskinnende. Gibs er et i Vand van- skeligen opløseligt Salt og fordrer 500 Dele Vand for at op- lsses, men findes oploft i flere Kilder; nnar det ophedes, ta- ber det sit Krystalvand og falder hen til et Pulver; det op; tager atter Krystalvand, naar det udrores med Vand; det stiv- ner dermed til en fast Masse, hvorpaa Gibsstobning beroer. Er Gibsen af Naturen vandfri eller for stærkt ophedet, kan 11