Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

25 En Staalstang kan ogsaa magnetiseres, ved at sætte en Magnetpol paa dens Midte, og derpaa stryge ud mod dens ene Ende, hvilket gientages adskillige Gange. Derpaa gaaer man paa samme Maade med den modsatte Magnetpol fra Midten til Stangens anden Ende. Paa endnu flere Maader kan man, stryge, hvorved Magnetismen forstærkes endnu mere. Naac man befæster til Polerne af en Magnet to Styk- ker Jern saaledes, at de fremrage lidt under Magneten, forø- ges den magnetiske Kraft gjennem disse Ender betydeligt. (Zn saadan Magnet kaldes armeret. Styrken kan endnu fors- ges betydeligt, naac man flutter Magnetens nedadgaaende Poler med et Stykke Jern (Ankeret), forsynet med en Krog, hvori man kan hænge, den Vægt, Magneten kan bære. Man kan ogsaa magnetisere ved Jordens Indvirkning. Enhver lodret staaeilde Jernstang har i Jordens nordlig- Egne sin Nederende sydmagnetisk. Vendes den om, stifter ogsaa Polfordeelningen. E lectro magn eti sm en. Vi have hidtil betragtet de electriffe og magnetiske Phce- nomener som frembragte ved forskjellige Grundkræster. Vi ville nu ved forskjellige Exempler oplyse, at der er den noieste Sammeilhæng mellem de electriffe og, magnetiske Kræfter, vg at Grundkrasten for disse forskjellige Pttringec er den samme. Vi have sect, al man ved E kan frembrige Lys og Varme, vi ville nu erfare, at man ogsaa herved kan frembringe Mag; netisme: Et Legeme, gjennem hvilket EE udlades, bliver magne- tisk og faaer en magilctist Polaritet, som ec retvinklet med