Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

28 er nu dannet et ganske nyt Legeme (Jernvitrkol), oplost i Bredsten. En Oplosning skeer i Almindelighed lettere t Varme, end i Kuide, og lettes ved Legemets frie Fordeling og ved Væd- stens Bevægelse, hvorved nye Dele af Vædsken, istedetfor de mættede, komme i Berorkug med Legemet. En opvarmet Bædske oploser ikke blot et Legeme hastigere, mcn .ogsaa en storre Deel deraf; under Afkjollng afsætter da Overskuddet sig i fast Form. Delene antage da næsten altid visse bestemte Former med bestemte Flader og Vinkler. Disse Former kaldes Krystaller, og Legemet siges at krystallisere. Ere flere Legemer opløste, skilles de fra hverandre ved Krystallatio- nen. Den tilbageblevne Vcedske kaldes M o d e r l u d e n; nyget af denne opfylder de smaa Mellemrum i Krystallerne, derfor maae disse oploses flere Gange, og ved Omroring hindres fra at danne store Krystaller. Nogle Krystaller indeslutte sga me- gen Moderlud, at de ved Ophobning sprænges, f. Ex. Kogsalt; de siges da at decrepitere. En Deel Legemer skyde frem over Voedskens Overflade ved Krystallisation. Legemerne siges i dette Tilfælde at efflorescere. Skjondt Vandet er det sædvanlige Opløsningsmiddel, gives der dog flere, f. Ex. Wther, Spiritus, Olier rc. Flere Vædsker, ffjoiibt af forskjellig Vægt- fylde , kunne aldeles blandes med hverandre. Ligesom Væd- sker, blande ogsaa Gasarter sig med hverandre, sksc^dt de ere af focskjellig Vægtfylde. Porose faste Legemer optage i deres Porer alle ^SlagS Gaser og fortætte dem; Trækul har især denne Egenskab. Gasarter, som let antage en flydende Form, f. Ex. VandgaS, absorberes i storre Mængde, end de permanente Gasarter. Bed eil saadan Absorbtion bliver der Varme fri ^ormcdelst Luftartens Fortætning. Nogle meget let oploselige Legemer fortætte Vanddampene af Luften og oploses heri; de siges da