Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

87 i Paa Lrseks Storke, naar der findes faste Punkte* i Flam- men, har man grundet en egen Art Belysning, som man dar fcr,slaaet i England til Signaler og Fyrtaarne: Man lader nemlig en Jll-Lrmt-Flamme strømme p-^a en lille Kugle af Kalk, hvorved Li set- saavk! i Styrke fbm reen Farve mang- foldige Gange overgaaer Skinnet af alle Lamper. ' ~ T"v Qvælluft. Azot er Hovedbestanddelen af Atmosphæren og af dyrisse Legemer og findes i enkelte Vegetabilier og Minerglier. Naar man binder Atmosphcerens ene Bestanddeel ;>: Ilten til et Letzeme, niaa Luftens anden Bestanddeel ;> : Qvælluften blive tilbage. Man kan saalcdes tænde Phos- phor i et Glas, som er spærret med Vand, da vil Phos- phoret under Forbrændingen forene sig med Atmosphærens Ilt til Phosphorsyrling etter Phosphorsyre, som vil indsugeS af Vandet, og Qvælluften vil blive tilbage i Glasset. Man kan ogsaa erholde Qvælluft af salpetersyrlig Ammo- niak; ved at bvænde Alkohol; ved at lede Chlor i ætsende Ammoniak; ved at behandle Kjød med Salpetersyre rc. Qvælluften har inqen positive Egenskaber, som kunde udmærke den. Den kan ikke vedligeholde Forbrændingen, hvor- for et Lys slukkes i den; den kan heller ikke vedligeholde Aan- dedrættet, hvorfor et lidet Dyr hurtigt qvæles deri; dens AV — 14 med Hensyn tilLZrinten; med Hensyn til den at; mosphceriske Luft — 0, 976; dens Straalebrydning 1, 020.' Qvælluften er uden Farve, Lugt og Smag, næsten uop- løselig i Band og er brændbar. Qvælluft antændes, naar den forenes med andve brænd- bare Legemer, ksccr Brint, hvorved dens Affinitet til Jlten for-