Naturvidenskabelige Fragmenter

Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz

År: 1895

Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 217

UDK: 5 (04)

OVERSAT AF C. JUUL

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
139 Paa Sølvpladen fæstes imidlertid Billedet synligt, fordi dens Overflade i Billedets lysere Dele for- andres paa særlig Maade ved Lysets Indvirkning. De almindelig bekendte Lysbilleder ere altsaa i Virkeligheden kun fikserede Billeder i et Kamera obskura. Vort Øje er nu just et saadant Instrument; den eneste væsentlige Forskel mellem det og det fotografiske Instrument bestaar i, at der i Stedet for den matte eller for Lyset modtagelige Glas- plade ligger i den bageste Del af Øjet den føl- somme Nervehud eller Nethinde, i hvilken Lyset fremkalder Paavirkninger. der gennem Synsnerven forplanter sig til Hjernen, det legemlige Organ for vor Bevisthed. I sin ydre Form afviger det natur- lige Kamera obskura vel fra det kunstige; i Stedet -for den firkantede Trækasse har man det runde Øjeæble, hvis faste Væg dannes af en hvid Sene- hinde ; det er dennes forreste Del, vi paa det levende Menneske se som det hvide i Øjet. Den sorte Farve, hvormed Kamera obskuraet’s Kasse er strøget indvendig, erstattes i Øjet af en anden finere, brunsort farvet Hinde, Aarehinden. Af denne ser vi i det levende Øje ligeledes kun den forreste Ende, nemlig Irisen, den blaa eller brune Ring, som omgiver den midterste mørke Aabning, Pu- pillen. Irisen er paa sin bageste Side dyb sort ligesom den øvrige Aarehinde, men paa Forsiden, som vi se, findes der flere ufarvede eller kun svagt farvede Lag. Irisens blaa Farve skyldes ikke et særligt Farvestof, men har samme Aarsag som