Naturvidenskabelige Fragmenter
Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz
År: 1895
Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 217
UDK: 5 (04)
OVERSAT AF C. JUUL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
Paa Sølvpladen fæstes imidlertid Billedet synligt,
fordi dens Overflade i Billedets lysere Dele for-
andres paa særlig Maade ved Lysets Indvirkning.
De almindelig bekendte Lysbilleder ere altsaa i
Virkeligheden kun fikserede Billeder i et Kamera
obskura.
Vort Øje er nu just et saadant Instrument;
den eneste væsentlige Forskel mellem det og det
fotografiske Instrument bestaar i, at der i Stedet
for den matte eller for Lyset modtagelige Glas-
plade ligger i den bageste Del af Øjet den føl-
somme Nervehud eller Nethinde, i hvilken Lyset
fremkalder Paavirkninger. der gennem Synsnerven
forplanter sig til Hjernen, det legemlige Organ for
vor Bevisthed. I sin ydre Form afviger det natur-
lige Kamera obskura vel fra det kunstige; i Stedet
-for den firkantede Trækasse har man det runde
Øjeæble, hvis faste Væg dannes af en hvid Sene-
hinde ; det er dennes forreste Del, vi paa det
levende Menneske se som det hvide i Øjet. Den
sorte Farve, hvormed Kamera obskuraet’s Kasse er
strøget indvendig, erstattes i Øjet af en anden
finere, brunsort farvet Hinde, Aarehinden. Af denne
ser vi i det levende Øje ligeledes kun den forreste
Ende, nemlig Irisen, den blaa eller brune Ring,
som omgiver den midterste mørke Aabning, Pu-
pillen. Irisen er paa sin bageste Side dyb sort
ligesom den øvrige Aarehinde, men paa Forsiden,
som vi se, findes der flere ufarvede eller kun
svagt farvede Lag. Irisens blaa Farve skyldes ikke
et særligt Farvestof, men har samme Aarsag som