Naturvidenskabelige Fragmenter

 140 den blaa Farve af hvidlige, uklare Medier — for Eksempel tynd Mælk der befinde sig foran en mørk Baggrund. Irisens brune Farve skyldes der- imod Aflejringen i Irisens forreste Lag af smaa Mængder af det samme brunsorte Farvestof, der dækker dets bageste Flade; derfor kan Farven og- saa forandre sig, naar der med Tiden aflejrer sig Farvestof i Irisen. Allerede den berømte græske Filosof Aristoteles fortæller, at alle Børn fødtes med blaa Øjne, selv om de ogsaa senere fik brune. De ser deraf, at ogsaa Oldtidens Filosofer forstod at iagttage. Den sorte Cirkel midt i det brune eller blaa, den saakaldte Pupille, er altsaa en Aab- ning, gennem hvilken Lyset trænger ind i den bageste Del af Øjet. Er Lysmængden for stor, trækker Pupillen sig sammen; er Lysmængden meget ringe, udvider den sig. Foran Pupillen liggei, hvælvet som et Urglas, den gennemsigtige Hornhinde, hvis Overflade altid holdes spejlblank ved Taarevædsken, der ved Øjenlaagenes Blinken dækker den med et tyndt Lag. Bag Pupillen findes et meget klart, gennem- sigtigt, linseformet Legeme, Krystallinsen. Øjets Indre er iøvrigt fyldt med Vædske. Krystallinsen i Forbindelse med Hornhindens krumme Flade træder i .Øjet i Stedet for G-laslinsen i Fotografens Kamera obskura. De projicere formindskede, natur- ligt farvede, men omvendte Billeder af de ydre Genstande paa Nethinden, der ligger bag1 i Øjet foran Aarehinden. For at se Nethinden i det levende Øje har jeg konstrueret et lille, optisk