Naturvidenskabelige Fragmenter

162 interessante, fordi de lære, hvor hurtigt en for- andret Indøvelse kan virke paa Udtydningen af Sandseiagttagelserne. Hvor lidet vi overhovedet ere tilbøjelige til ved den daglige praktiske Brug af vore Sandse- organer at tænke paa den Rolle, som de egentlig spille, hvor udelukkende kun det af deres Iagt- tagelser interesserer, som giver os Underretning om Forholdene i Yderverdnen, og hvor lidet vi tage Hensyn til Iagttagelser, der ikke ere egnede hertil, skal jeg endnu give Dem nogle Eksempler paa. Naar vi betragte en Genstand nøjagtigt, rette vi Øjnene paa den, saa at vi faa et tydeligt og enkelt Billede af den. Naar vi saa ved et Tryk med Fin- geren forskyde det ene Øje til Siden, fremkommer der, som jeg allerede har sagt, Dobbeltbilleder af Genstanden, fordi vi nu ikke længer forlægge de Billeder, som begge Øjnene give, til samme Sted i Synsfeltet. Men medens vi fiksere den ene Gen- stand, passer vore Øjnes Stilling ikke for alle de Genstande, der ligge nærmere eller fjernere end den fikserede, og alle disse Genstande se vi derfor dobbelt. For at overbevise sig heroin behøver man blot at holde en Finger op foran Ansigtet og se efter Fingeren; rotter man saa paa samme Tid sin Opmærksomhed paa Genstandene i Baggrunden, ses disse dobbelt; og betragter man et Punkt i Bag- grunden, ser man Fingeren dobbelt. Der er altsaa ingen Tvivl om, at vi stadigt se de allerfleste Gen- stande i vort Synsfelt dobbelt, og dog mærke vi det slet ikke saa let, ja der findes maaske mange