Naturvidenskabelige Fragmenter

bevæger Øjnene, synes han, at Genstandene danse, fordi lian bedømmer Virkningen af sine Øjemuskler og Øjets Stilling urigtig: saa snart han imidlertid holder Øjnene fast rettede paa et enkelt Punkt, føler han en vis Lettelse, idet Aarsagen til hine Skinbevægelser derved ophører. Har man drejet sig hurtig rundt og saa standser, ser man sine Omgivelser udføre en Skinbevægelse i modsat Ret- ning. Sidder man i et Jernbanetog og i længere Tid har betragtet de Genstande, som man kører forbi, og saa ser ind i Vognen, synes man, at Gen- standene i Kupeen bevæge sig i den modsatte Ret- ning. Har man i nogen Tid været paa Søen og saa kommer paa Landjorden, synes man, at ens Værelse bevæger sig paa lignende Maade som Ski- bets Kahyt. I alle disse Tilfælde er man bleven vænnet til at dømme urigtigt. Medens den virke- lige Bevægelse fandt Sted, maatte Iagttageren, naar han vilde fiksere en bestemt Genstand, lade sine Øjne gøre en tilsvarende Bevægelse med. Han faar saaledes en ny Slags Øvelse, dsr lærer ham, hvilken Spænding han maa give sine Øjemuskler for at fiksere en Genstand. Hører den virkelige Bevægelse op, bliver han ved at fiksere Genstandene paa samme Maade som før. Men nu forskydes ved samme Muskelspænding Nethindebilledet, da Gen- standene ikke længer bevæge sig, saaledes som Øjnene gøre det, og Iagttageren tror derfor, at de stillestaaende Genstande have bevæget sig, indtil han atter faar Øvelse i at fiksere faststaaende Gen- stande. Denne Slags Skinbevægelser ere navnlig Helmholtz og Tyndall: Fragmenter. 11