Naturvidenskabelige Fragmenter

 160 Kammerater; derimod gør han det straks, saa snart han bruger begge Øjnene. Af de Momenter, som vi benytte til Bedøm- melse af Rumforholdene, skal jeg endnu til Slut- ning omtale et. Vi bedømme Retningen, hvorfra Lyset kommer efter det Sted paa Nethinden, som træffes af det. Billedet paa Nethinden forandrer imidlertid sin Plads, naar Øjet bevæges. Følgelig maa ogsaa Øjets Stilling i Hovedet være bestemt, naar vi skulle bedømme Rumforholdene rigtigt. Enhver Bevægelse af Øjet, der ikke fremkommer som en Følge af vor Vilje eller ikke udføres saa- ledes, som vi have villet, forstyrrer derfor vor Be- dømmelse af de os omgivende Genstandes Stilling. Lukker man det ene Øje og trykker paa det andet, ser det straks ud, som om de sete Grenstande be- vægede sig. Ved den ydre mekaniske Virkning forskydes Øjet, uden at vi kunne bedømme nøj- agtigt, i hvilken Retning og hvor langt dette sker; de optiske Billeder forskyde sig herved paa Net- hinden, og vi slutte derfra, at Genstandene flytte sig. Holde vi ved dette Forsøg begge Øjnene aabne, saa ser det Øje, som ikke er bleven for- skudt, Genstanden i uforandret Stilling, medens det Øje, man har trykket paa, ser et andet be- vægeligt Billede af Genstanden ved Siden af. Til samme Kategori høre ogsaa de tilsyneladende Bevægelser, som iagttages ved Svimmelhed. De kunne for største Delen forklares ved en urigtig Bedømmelse af Virkningen af de Muskler, som bevæge Øjet. Naar for Eksempel en febersyg