Naturvidenskabelige Fragmenter

 166 ses af det højre Øje, ses den dog af det venstre, og jeg tror derfor at iagttage et Stykke Papir med en rød Plet, hvad der jo ogsaa svarer til Virkelig- heden. Undertiden træffer man imidlertid ikke ube- tinget sin Afgørelse efter Iagttagelsen af det Øje, som ser. Tager jeg for et Eksempel et Stykke helt hvidt Papir og holder et rødt Glas foran det venstre Øje, saa synes Papiret at være rødlig hvidt over det hele, uden at det til den blinde Plet i det højre Øje svarende Sted gør sig særlig be- mærket. Og dog ere de umiddelbare Fornemmelser, der vedrøre dette Sted, nu i begge Øjnene nøjagtig de samme som ovenfor, hvor Papiret med den røde Plet blev betragtet, nemlig: det højre Øje ser slet intet, det venstre rent rødt. Ikke desto mindre viser dette Sted sig ikke rødt, men ligesom hele det øvrige Papir hvidt med et rødligt Skær. For- skellen ligger kun i, at nu viser sig for det venstre Øje ikke blot det ene Sted, men hele Papirets Flade ren rød. Det til den blinde Plet i det højre Øje svarende Sted træder i det venstre ved sin Farve ikke særligt frem for det øvrige Papir, og Iagt- tageren finder derfor ingen Grund til at tildele dette Sted en særlig Beskaffenhed. Her har vi altsaa et Tilfælde, hvor Indbildningskraften, trods de samme Sanseindtryk, tvinges af Dømmekraften til at give forskellige og rigtige Udtydninger af disse. Af saadanne saakaldte Synsskuffelser kunde jeg endnu nævne Dem en stor Mængde. De anførte Eksempler turde imidlertid være tilstrækkelige til