Naturvidenskabelige Fragmenter

167 at give Dem en Ide om Ejendommelighederne ikke alene ved Øjets, men overhovedet ved alle vore Sansers Iagttagelser. Jeg har hidtil stadig talt om, at vor Forestil- ling dømmer, slutter, overlægger o. s. v., men jeg har vel vogtet mig for at sige, at vi dømme, slutte eller overlægge; thi disse Handlinger gaa for sig uden vort Vidende og kunne med vor bedste Vilje eller Overbevisning ikke ændres. Tør vi da virkelig betegne det, der her sker, som Tankeprocesser, som en Tænkning uden Selvbevidsthed, der ikke er under- kastet Kontrolen fra den selvbevidste Intelligens? Dette Spørgsmaal er saa meget mere berettiget, som den Nøjagtighed og Sikkerhed, hvormed vi konstruere vore Synsbilleder, er saa stor, saa øje- blikkelig og saa utvivlsom, som vi løvrigt ikke eie rigtig tilbøjelige til at tiltro vore Slutninger. Thi hvormeget vi end undertiden bryste os med vor store Forstand, saa kalde vi dog ofte i det daglige Liv og i de ikke matematiske Videnskaber det en Slutning, som egentlig kun er en Gætning eller en Sandsynlighed, idet vi nære en hemmelig Tvivl om Paalideligheden af Slutninger, der ikke ere støttede paa Erfaring. Og hvad Slutningernes Hastighed angaar, saa ere disse, selv hvor vi kunne opnaa absolut Paalidelighed som i Matematikens Deduk- tioner og Udregninger, saa omstændelige og lang- somme, at de ikke taale den mindste Sammenlig- ning med vort Øjes lynsnare Opfattelser. & At bestemme Naturen af de psykiske Processer, der forvandle Lysfornemmelsen til en Iagttagelse