Naturvidenskabelige Fragmenter

175 Legemer. Saadan som Forholdet er ved Øjet, er det imidlertid ogsaa ved de andre Sanser; vi iagt- tage aldrig umiddelbart Genstandene i Yderverdnen; men vi iagttage kun Virkningen af disse Genstande paa vore Nerveapparater, og saaledes har det været fra vort Livs første Øjeblik. Hvorledes komme vi da fra Nervefornemmelsernes Verden over i Virke- lighedens? Aabenbart kun gennem en Slutning; vi maa forudsætte Tilstedeværelsen af ydre Gen- stande som Aarsagen til vor Nervepaavirkning; thi der kan ikke findes nogen Virkning uden Aarsag. Hvorfra vide vi da, at der ikke kan tænkes nogen Virkning uden Aarsag? Er det en Erfaringssæt- ning? Man har villet udgive den for at være det, men vi se her, at vi bruge denne Sætning, inden vi endnu have nogensomhelst Kendskab til Tingene i Yderverdnen; vi bruge den for overhovedet at komme til den Erkendelse, at der findes Objekter i Rummet omkring os, mellem hvilke der kan være Tale om Aarsag og Virkning. Kan vi da sige, at hin Sætning stammer fra vor Selvbevidstheds indre Erfaring? Nej! thi vor Viljes og Tankes selvbevidste Handlinger betragte vi jo som frie, det vil sige, vi benægte, at de ere nødvendige Virkninger af be- stemte Aarsager, og Undersøgelsen af Sanseiagt- tagelserne fører os derfor til den allerede af Kant fundne Erkendelse, at Sætningen »ingen Virkning uden Aarsag« er en før al Erfaring given Lov for vor Tænkning.