Naturvidenskabelige Fragmenter

183 saa at det lyser, er Spektret, som dets Lys giver, ligesom Røgnbuoii sn brod farvet Strib© udsn Af- brydelser og med den bekendte Farverække, rødt, gult, grønt, blaat og violet, og aldeles ikke karak- teristisk for det Legemes Beskaffenhed, hvorfra Lyset kommer. Udgaar imidlertid Lyset fra en glødende Luft- art eller en glødende Damp, d. v. s. fra et Stof, der ved Varme er bragt i luftformig Tilstand, bliver Forholdet et andet. I saa Fald bestaar nemlig Spektret af en eller nogle enkelte eller mange, men fuldstændig adskilte lyse Linier, hvis Plads og Gruppering i Spektret er karakteristisk for de Stoffer, hvoraf Gassen eller Dampen bestaar, saa at en spektral Analyse af Spektret kan sige os, hvorledes det glødende luftformige Legeme er kemisk sammensat. Saadanne Gasspektra faa vi i Verdens- rummet af mange Taagepletter; Spektrene vise blødende Brints og Kvælstofs lyse Linier foruden en Linie, der hidtil ikke er funden i Spektret af noget Grundstof paa Jorden. Denne Opdagelse havde den allerstørste Betydning, fordi den gav et uomstødeligt Bevis for, at de kosmiske Taager i Reglen ikke ere Hobe af fine Stjerner, men at største Delen af deres Lys virkelig udgaar fra luft- formige Legemer. Ligger Gassen foran, et glødende fast Legeme, hvis Varmegrad er højere end Gassens, se Gasspek- trene anderledes ud. Iagttageren ser da det kon- tinuerlige Spektrum af et fast Legeme; men dette Spektrum er gennemskaaret af fine mørke Linier,