Naturvidenskabelige Fragmenter

185 skyldes de ogsaa en saa liøj Varmegrad paa Solen, som vi med vore Hjælpemidler ere ganske ude af Stand til at frembringe. Saa meget staar dog fast, at mange fra Jorden kendte Grundstoffer findes vidt udbredte i Verdensrummet, fremfor alle Kvæl- stoffet, der udgør den største Del af vor Atmos- fære, og Brinten, der ved sin Forbrænding jo danner Vand. Begge disse Grundstoffer ere fundne i de egentlige, uopløselige Taagepletter, og disse maa derfor henset til Uforanderligheden ved deres Form være Dannelser af uhyre Dimensioner og i en uhyre Afstand. De kunne derfor ikke høre til vort Fiksstjernesystem, men maa være andre MæTkevej- systemer. Spektralanalysen giver os ogsaa andre Oplys- ninger om vor Sol. Den er, som De ved, en uhyre Kugle, 112 Gange større i Gennemsnit end Jorden. Hvad vi se som dens Overflade, maa vi betragte som et Lag glødende Taage, der efter Sol- plet-Fænomenerne at slutte har en Dybde af om- trent 100 Mile. Dette Taagelag, der stadig taber Varme udadtil og altsaa i hvert Fald er koldere end Solens indre Masse, er alligevel varmere end alle vore jordiske Flammer, varmere selv end den elektriske Lampes glødende Kulspidser, hvor der findes den største Temperatur, som vi kunne frem- stille lier paa Jorden. Den ældre Antagelse, hvor- efter Solen skulde være et mørkt, køligt Legeme omgivet af en Fotosfære, der kun udadtil ud- straaler Varme og Lys. indeholder en fysisk Umulighed.