Naturvidenskabelige Fragmenter

186 Udenfor den uigennemsigtige Fotosfære ligger der rundt om Sollegemet et Lag gennemsigtige Gasarter, der ere varme nok til i Spektret at vise lyse, farvede Linier og derfor betegnes som Kro- mosfære. . Den viser Brints, Natriums, Magnesiums og Jerns lyse Linier. I disse Gas- og Taagelag paa Solen raser der uhyre Storme, der i Udstræk- ning og Hastighed overgaa Stormene paa Jorden i lige saa høj Grad, som Solens Størrelse overgaar Jordens. Strømme af glødende Brint sprudle i Form af mægtige Springvand eller tungede Flammer tusinder af Mile højt i Vejret*). Paa den anden Side finder man i Reglen paa Solens Overflade ogsaa enkelte mørkere Steder, de saakaldte Solpletter, som allerede Galilei iagttog. De ere tragtformede; Tragtens Vægge ere lysere end det dybeste Sted, Kærnen. Deres Gennemsnit udgør ofte mange tusinde Mil, saa at to ellei tie Jorde kunne ligge ved Siden af hverandre i dem. Disse Pletter kunne bestaaUger, jaMaaneder igen- nem, inden de atter opløse sig, og gøre da flere Omdrejninger af Sollegemet med. Undertiden fore- gaar der stærke Omvæltninger i dem. At deres Kærne ligger dybere end den omgivende Hah - skygges Rand, fremgaar af begges gensidige For- skydning, naar de nærme sig Solranden og derfor ses i meget skraa Retning. *) Indtil 15000 Mile efter Vogels Iagttagelser. Liniemes spektroskopiske Forskydelser viste Hastigheder af 5 Mile i Sekundet og derover.