Naturvidenskabelige Fragmenter

 187 I Solpletteranden, finder man spektroskopiske Tegn paa den stærkeste Bevægelse og i dens Nær- hed. ofte store Protuberanser; forholdsvis ofte ses en Hvirvelbevægelse og et hertil svarende Udseende. Man kan antage, at det er Steder, hvor de køligere Gasarter fra Solatmosfærens ydre Lag synke ned og maaske endog frembringe lokale Afkølinger paa Solmassens Overflade. For at forklare sig disse Fænomener maa man betænke, at de fra det varme Sollegeme opstigende Gasarter ere mættede med Dampe af tungtflygtige Metaller, at de under selve Opstigningen udvide sig og dels paa Grund af L d- videlsen, dels paa Grund af Udstraalingen i Ver- densrummet maa afkøles. Derved udskille deres mere tungtflygtige Bestanddele sig som Taage eller Skyer. Denne Afkøling maa vi selvfølgelig altid kun opfatte som en forholdsvis Afkøling; dens Temperatur vedbliver sandsynligvis stadig at være højere end alle Temperaturer, som vi ere i Stand til at fremstille paa Jorden. Naar nu de øvre, for tunge Dampe befriede og i Reglen afkølede Lag synke ned, kunne de holde sig taagefri lige ind til Sollegemet. De ses som Fordybninger, fordi der ligger indtil 100 Mil høje Lag af glødende Taage omkring dem. Det er uundgaaeligt nødvendigt, at der finder heftige Bevægelser Sted i Solens Atmosfære. Denne bliver nemlig afkølet udvendig fra, og dens koldeste og derfor forholdsvis tætteste og tungeste Dele komme til at ligge over de varmere og lettere. Af samme Grund have vi jo stadige, til Dels pludse-