Naturvidenskabelige Fragmenter
Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz
År: 1895
Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 217
UDK: 5 (04)
OVERSAT AF C. JUUL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
lige og voldsomme Bevægelser ogsaa i Jordens At-
mosfære, fordi denne opvarmes af det solbeskinnede
Jordlegeme og afkøles foroven. Ligesom Solens
Dimensioner og Temperatur er langt større end
Jordens, saaledes ere de meteorologiske Processer
paa den ogsaa langt større og voldsommere.
Vil vort System bestandig holde sig i sin nu-
værende Tilstand? I lange Tider mente man, at
den i al Fald i sine væsentligste Ejendommelig-
heder var absolut uforanderlig. Denne Anskuelse
støttede sig hovedsagelig paa de Hypoteser, Laplace
var fremkommen med som Resultaterne af sine
länge og møjsommelige Undersøgelser over Ind-
flydelsen af de planetariske Forstyrrelser. Under
Forstyrrelser i Planetbevægelserne forstaa Astro-
nomerne, som jeg allerede ovenfor liar sagt, de
Afvigelser fra den rene elliptiske Bevægelse, der
stamme fra de forskellige Planeters og Drabanters
Tiltrækninger paa hverandre. Solens Tiltrækning
som det i Størrelse langt overvejende Legeme i
vort System er vel Hovedkraften, der bestemmer
Planeternes Bevægelse. Hvis den virkede alene,
vilde enhver af Planeterne stadig bevæge sig med
uforandrede Omløbstider i en ganske konstant
Ellipse, hvis Akser altid vilde have samme Retning
og Størrelse. Men i Virkeligheden virker paa hver
af dem foruden Solens Tiltrækning ogsaa alle de
andre Planeters Tiltrækninger, der, om de end ere
smaa, dog i længere Tidsrum fremkalde langsomme
Forandringer i den elliptiske Banes Plan og dens
Aksers Retning og Størrelse. . Man opkastede nu