Naturvidenskabelige Fragmenter

Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz

År: 1895

Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 217

UDK: 5 (04)

OVERSAT AF C. JUUL

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
188 lige og voldsomme Bevægelser ogsaa i Jordens At- mosfære, fordi denne opvarmes af det solbeskinnede Jordlegeme og afkøles foroven. Ligesom Solens Dimensioner og Temperatur er langt større end Jordens, saaledes ere de meteorologiske Processer paa den ogsaa langt større og voldsommere. Vil vort System bestandig holde sig i sin nu- værende Tilstand? I lange Tider mente man, at den i al Fald i sine væsentligste Ejendommelig- heder var absolut uforanderlig. Denne Anskuelse støttede sig hovedsagelig paa de Hypoteser, Laplace var fremkommen med som Resultaterne af sine länge og møjsommelige Undersøgelser over Ind- flydelsen af de planetariske Forstyrrelser. Under Forstyrrelser i Planetbevægelserne forstaa Astro- nomerne, som jeg allerede ovenfor liar sagt, de Afvigelser fra den rene elliptiske Bevægelse, der stamme fra de forskellige Planeters og Drabanters Tiltrækninger paa hverandre. Solens Tiltrækning som det i Størrelse langt overvejende Legeme i vort System er vel Hovedkraften, der bestemmer Planeternes Bevægelse. Hvis den virkede alene, vilde enhver af Planeterne stadig bevæge sig med uforandrede Omløbstider i en ganske konstant Ellipse, hvis Akser altid vilde have samme Retning og Størrelse. Men i Virkeligheden virker paa hver af dem foruden Solens Tiltrækning ogsaa alle de andre Planeters Tiltrækninger, der, om de end ere smaa, dog i længere Tidsrum fremkalde langsomme Forandringer i den elliptiske Banes Plan og dens Aksers Retning og Størrelse. . Man opkastede nu