Naturvidenskabelige Fragmenter
Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz
År: 1895
Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 217
UDK: 5 (04)
OVERSAT AF C. JUUL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
det Spørgsmaal, om disse Forandringer i Ba-
nerne maaske kunde gaa saa vidt, at to Nabo-
planeter stødte sammen eller enkelte Planeter end-
og faldt ned paa Solen. Derpaa kunde Laplace
svare, at saadant kunde aldrig ske; thi alle ved
den Slags Forstyrrelser frembragte Forandringer i
Planetbanerne maatte tage periodisk af og til og
altid igen vende tilbage til en Middeltilstand. Do?
bør man lægge Mærke til, at dette Resultat af
Laplaces Undersøgelser kun gælder for de Forstyr-
relser, som frembringes ved Planeternes gensidige
Tiltrækninger indbyrdes, og under den Forudsæt-
ning, at der ikke findes Kræfter af anden Art, som
have Indflydelse paa deres Bevægelser.
Her paa Jorden ere vi ikke i Stand til at frem-
stille en saadan evig varende Bevægelse som den,
vi iagttage, at Planeterne tilsyneladende have, fordi
der her paa Jorden stadig findes Modstande, der
søge at hindre enhver Bevægelse af jordiske Lege-
mer. De mest bekendte af saadanne Modstande
benævne vi Gnidning, Luftmodstand og uelastisk
Stød.
Mekanikens Hovedlov, hvorefter enhver Be-
vægelse af et Legeme, paa hvilket der ikke virker
nogen Kraft, altid foregaar i en ret Linie og med
uforandret Hastighed, kommer saaledes aldrig til at
gælde uforstyrret. Selv om vi se bort fra Tyng-
dens Indflydelse, for Eksempel ved en Kugle, der
ruller paa en plan Flade, se vi den vel løbe et
Stykke frem, desto længere, jo glattere Banen er;
men vi høre samtidig Kuglen rulle, det vil sige, vi