Naturvidenskabelige Fragmenter

189 det Spørgsmaal, om disse Forandringer i Ba- nerne maaske kunde gaa saa vidt, at to Nabo- planeter stødte sammen eller enkelte Planeter end- og faldt ned paa Solen. Derpaa kunde Laplace svare, at saadant kunde aldrig ske; thi alle ved den Slags Forstyrrelser frembragte Forandringer i Planetbanerne maatte tage periodisk af og til og altid igen vende tilbage til en Middeltilstand. Do? bør man lægge Mærke til, at dette Resultat af Laplaces Undersøgelser kun gælder for de Forstyr- relser, som frembringes ved Planeternes gensidige Tiltrækninger indbyrdes, og under den Forudsæt- ning, at der ikke findes Kræfter af anden Art, som have Indflydelse paa deres Bevægelser. Her paa Jorden ere vi ikke i Stand til at frem- stille en saadan evig varende Bevægelse som den, vi iagttage, at Planeterne tilsyneladende have, fordi der her paa Jorden stadig findes Modstande, der søge at hindre enhver Bevægelse af jordiske Lege- mer. De mest bekendte af saadanne Modstande benævne vi Gnidning, Luftmodstand og uelastisk Stød. Mekanikens Hovedlov, hvorefter enhver Be- vægelse af et Legeme, paa hvilket der ikke virker nogen Kraft, altid foregaar i en ret Linie og med uforandret Hastighed, kommer saaledes aldrig til at gælde uforstyrret. Selv om vi se bort fra Tyng- dens Indflydelse, for Eksempel ved en Kugle, der ruller paa en plan Flade, se vi den vel løbe et Stykke frem, desto længere, jo glattere Banen er; men vi høre samtidig Kuglen rulle, det vil sige, vi