Naturvidenskabelige Fragmenter

193 Komet er øjensynlig i Begreb dermed. Der kan derfor ikke være nogen Tvivl om, at der findes en saadan Modstand i Verdensrummet, og den maa da ogsaa virke og allerede forlængst have virket i samme Retning paa Planeternes større Legemer, om end Virkningen er betydelig langsommere end yed de mindre Legemer. At der i Verdensrummet findes tung Masse, saavel i fin som i grov fordelt Tilstand, ses langt tydeligere end ved Gnidningsmodstanden af de Fænomener, der kaldes Stjerneskud og Meteorsten. Vi vide nu bestemt, at det er Legemer, der have svævet omkring i Verdensrummet, førend de kom ind i Jordens Atmosfære. I dette Medium, der frembyder forholdsvis stor Modstand, blive de for- sinkede i deres Bevægelse og samtidig paa Grund af Gnidningen opvarmede. Mange af dem forlade atter Jordens Atmosfære og fortsætte deres Vej gennem Verdensrummet med en forandret og for- sinket Hastighed. Andre styrte ned paa Jorden, de større som Meteorstene, de mindre sprænges sandsynligvis ved Varmen i Stykker til Støv og kunne derfor ikke ses, naar de falde ned. Efter Herschéls Angivelser maa man tænke sig Stjerne- skudens af Størrelse som Chaussesten. De gløde i Reglen i de højeste og tyndeste Dele af Atmos- færen, mindst 4 Mil over Jordoverfladen. Da de have bevæget sig i Verdensrummet efter ganske de samme Love som Planeter og Kometer, have de en planetarisk Hastighed af 4—10 Mile i Se- kundet. Ogsaa deraf ser man, at de ere virke- Helmholtz og Tyndall: Fragmenter. 13