Naturvidenskabelige Fragmenter

16 modne Blommer. Da Dagen brød frem, blev Him- len mod Sydøst lysere, og man saa tilsidst Solens blege Skive kæmpe med de drivende Skyer. Da Klokken var 10, havde Solen vundet Sejr; hæn- gende Draaber smykkede Lyngen, og Græssene frembød i Sollyset med deres Byrde af flydende Perler et storartet Skue. Jeg gik med min Hustru tværs over Heden i Retning af Landevejen til Ports- mouth, og vendte mig, da vi naaede den, mod Solen. Den røglignende Taage var forsvunden, men sam- tidig eller maaske som en Følge deraf havde Taa- gens fine Partikler fortættet sig til Smaadraaber, som kun vare synlige, naar Lyset traf dem under den rigtige Vinkel. De fulgte hvert Pust i Luften, opad, nedad, til højre og venstre. Deres store Be- vægelighed kunde muligvis bestyrke den særlig paa Kontinentet stærkt udbredte Anskuelse, at Taagens Partikler ikke ere fulde Draaber, men smaa Blærer. Det er denne Egenskab, som da skal være Grunden til, at Skyerne kunne svæve i Luften. Denne Blære- teori er aldrig trængt igennem i England og er saavidt jeg ved heller aldrig bleven bekræftet af Fakta. Medens jeg stod midt i disse vimse Støvgran, der skønt synlige for Øjet dog vare saa lette og smaa, at man hverken kunde spore dem i Ansigtet eller paa Hænderne, bemærkede jeg: »Disse Smaa- draaber maa sikkert give Anledning til en eller anden Regnbue.« Jeg vendte saa Ryggen til Solen, bukkede mig ned for at blive i Støvlaget, som jeg antog laa lavt, og saa virkelig i Retning af »Devils