Naturvidenskabelige Fragmenter

15 Maade under de sidste Dages taagede Vejr. Tog- jeg saaledes Skærmen af en lille Petroleumslampe og satte Lampen bag mig, mens jeg selv stod i en af Dørene, saa iagttog jeg flere Aftener lysende Kredse om min Skygge. Undertiden saas de bedst mod Nord, undertiden mod Syd; det afhang hovedsage- lig af Vindretningen. Juleaften vare Forholdene særlig gunstige. Luften var opfyldt af stærk Taage, mellem hvilken der faldt en meget fin Støvregn. De lysende Kredse viste sig baade paa Nord- og Sydsiden ualmindelig klart og tydeligt. De ragede, som jeg allerede har sagt, langt ud over den be- lyste Del af Taagen og skinnede saa stærkt, fordi de ligesom projiceredes paa Mørket. De »virk- somme Straaler«, som naaede Øjet, gav et Begreb om Retningen, men ikke om Afstanden, saa at Kred- sene syntes at komme fra en Del af Atmosfæren, der i "Virkeligheden ikke havde noget dermed at gøre. Bar man Lampen ud i det Fri, tabte Helgenglorien sig næsten ganske i den belyste Taage. Kun et øvet Øje kunde se Spor af den, thi den var næsten forsvunden. Det kan derfor være ganske heldigt at eje et lille Hus paa Heden eller i Bjer- gene, hvis Døre indskrænke Taagens Belysning. Jeg skal nu omtale et andet sjeldent Fænomen, som jeg havde Lejlighed, til at iagttage Juledag. Det havde om Morgenen været stærkt taaget, og der faldt en fin Støvregn. Under min Spadseretur før Frokost blev min uldne, noget ru Sømandsjakke oversaat med smaa Vanddraaber, der mod den mørke Baggrund tog sig ud som det blaalige Skær paa