Naturvidenskabelige Fragmenter

14 ud over Grænserne for denne men ogsaa ud over Grænserne for den belyste Del af Taagen saa jeg en bleg, hvidt skinnende Kreds, som var helt lukket undtagen paa det Sted, hvor min Skygge skar den. Gik jeg ud i Taagen, skred denne mærke- lige Helgenglorie foran mig. Havde jeg ikke været mig min Synd som Menneske fuldstændig bevidst, kunde jeg have anset mig selv for en Hel- gen. Benvenuto Cellini iagttog et lignende Fæno- men ved sin Skygge og optog det straks som et særligt Bevis paa guddommelig Naade. Jeg for- andrede Lampens Stilling og Lysstyrke og fandt, at et enkelt Lys var nok til at frembringe den lysende Ring. Ved Hjælp af to Lægter maalte jeg ganske overfladisk den Vinkel, under hvilken jeg saa Kredsens Radius, og fandt den omtrent lig den Vinkel, som havde vakt Descartes’s Opmærksomhed, nemlig 41°. Denne og andre Omstændigheder bragte mig paa den Tanke, at Helgenglorien var en cirku- lær Regnbue. En Uge senere saa jeg under lig- nende Vejrforhold samme lysende Kreds fra en anden Dør, medens Lampen stod paa et Bord bag mig. Man behøver iøvrigt ikke at drage til Alperne for at iagttage dette mærkelige Fænomen. Midt i Lyngen paa Hind Head ikke langt fra London har jeg bygget mig et lille Hus, hvor jeg søger hen, naar min Aand eller mit Legeme trænger til Hvile. Huset har to Døre, en, der vender mod Nord, og en anden, der vender mod Syd, og her have vi ofte tilbragt flere Timer paa en nyttig og behagelig