Naturvidenskabelige Fragmenter

13 regninger dog undertiden ikke førte til Maalet. Han godtgjorde, at Kurven for den største Klarhed i Regnbuen ikke falder ganske sammen med Des- cartes’s og Newtons geometriske Kurve. Han ud- videde ogsaa vort Kendskab til de overtallige Buer og berigtigede Youngs Bestemmelser af deres Be- liggenhed. Endelig belyste Professor Miller i Cam- bridge og Dr. Galle i Berlin ved omhyggelige Maa- linger med Teodoliten Overensstemmelsen mellem Airy’s Teori og de iagttagne Fakta. Og saaledes se vi, hvorledes den paa Regnbuens Forklaring ar- bejdende aandelige Kraft fra Descartes til Airy om end fordelt paa forskellige Personer dog ligesom udgaar fra en eneste Kunstner, der i hele dette Tidsrum med Kærlighed betragter, prøver og fuld- kommengør sit Værk. Vi have nu jævnet Grunden for en Række Forsøg, der skulle være den egentlige Genstand for denne Afhandling. Vort korte Ophold i Alperne i Aar har fra Tid til anden været begunstiget af uforligneligt smukt Vejr; men vi have ogsaa haft mørke og taagede Dage. Om Aftenen den 22de September var Luften særlig tung og mørk. Klok- ken 9 aabnede jeg en Dør ved Enden af Gangen og saa ud i Mørket. Bag mig hang en lille Lampe, der kastede Skyggen af min Person paa Taagen. En saadan Skygge havde jeg ofte set; men. den var nu ledsaget af et Fænomen, som jeg ikke tidligere havde bemærket. Rundt om Skyggen og ikke blot