Naturvidenskabelige Fragmenter

19 Bjergbestiger, har sat Buen i Forbindelse med den ovenfor omtalte Blæreteori. Denne Teori er imid- lertid mer end tvivlsom og ganske unødvendig. *) Thomas Youngs Geni har nemlig ogsaa kastet Lys over dette Spørgsmaal som over saa mange andre. Han har vist, at Buens Farveløshed er en direkte Følge af Vanddraabernes Lidenhed. Just de svævende Vandstøvgran, som vi saa paa Hind Head, **) vare nødvendige Betingelser for Fænomenets Fremkomst. Ulloa angiver nu, at han iagttog den hvide Bue indenfor den Bue, som vilde svare til den al- mindelige Regnbue — d. v. s. der hvor de over- tallige Buer ligge. Nu er det netop den gensidige Indvirkning af disse overtallige Buer, hvorpaa Ulloas Bue ifølge Thomas Youngs Forklaring beror. Jo mindre Draaberne ere, desto bredere ere de over- tallige Buers Bælter, og Young beregnede, at naar Draaberne have en Diameter af Vbooo til Vaooo Tomme, gribe Striberne ind i hverandre og frembringe ved deres Blanding hvidt Lys. Forskellig fra den geo- metriske Bue varierer den hvide Bues Radius inden- for visse Grænser, nemlig som Bravais har vist mellem 33° 30' og 41° 46'. I det sidste Tilfælde *) Blæreteorien blev i Frankrig meget dygtig bekæmpet af Abbé Raillard, der ogsaa har givet en interessant Ana- lyse af Regnbuen i et Tillæg til hans Oversættelse af mine »Notes on Light.< **) Havde vor Alpehytte staaet paa den sydlige Side af Rhone- dalen, saa at vi havde kunnet se ind i Dalen eller tværs over den med Solen i Ryggen, vilde vi sandsynligvis ofte have set en hvid Bue. 2*