Naturvidenskabelige Fragmenter

18 Hind Head og i Schweiz, vilde den let have kunnet undgaa vor Opmærksomhed. Hvad denne farve- løse Bue havde mistet i Intensitet, det erstattedes rigeligt i vore Øjne af det for os begge spøgelses- agtige og usædvanlige ved Fænomenet. Den hvide Regnbue (l’arc-en-ciel blåne) er først bleven beskreven af Spanieren Don Antonio de Ulloa, Lieutenant ved et Gardemarine-Kompagm. Efter Kongen af Spaniens Ordre foretog Ulloa tilligemed en vis Don Jorge Juan en Ekspedition til Syd- amerika, om hvilken vi have en Beretning i to rigt illustrerede Kvartbind, som findes i The Royal Institution’s Bibliothek. Buen iagttoges fra Toppen af Bjerget Pambamarca i Peru. Vinklen, under hvilken Ulloa saa dens Radius, var 30° 30', altsaa betyde- lig mindre end samme Vinkel ved en almindelig Regnbue. Det af os Juledag iagttagne Fænomen og det af Ulloa beskrevne afveg dog i flere Hen- seender fra hinanden. Hos ham var Taagen saa tæt, at lians og hans seks Ledsageres Skygger vare synlige, for hver især dog kun den Skygge, han selv kastede. Om hver Skygges Hoved saa man Farvebælter som ved »Brocken-Spøgelset«. Hos os var der ingen Skygger at se, fordi der ingen Taage- væg var, hvorpaa den kunde falde. Af samme Grund saa vi heller ikke de af Ulloa iagttagne Farve- bælter. Den hvide Regnbue har man forklaret paa for- skellig Vis. En fransk Lærd, Bravais, som har skrevet meget om optiske Fænomener i Luften og desuden har det Fortrin at være en udmærket