Naturvidenskabelige Fragmenter

 39 Det er med Villie, at jeg her har valgt et slaaende Eksempel for at belyse Lysbølgernes de- komponerende Evne. I Fotografien kan man imidler- tid iagttage det samme. Fotografen belyser uden Frygt sit Camera med Lys gennem rødt eller gult Glas; men han tør ikke bruge blaat Glas; thi det blaa Lys vilde dekomponere hans Kemikalier. Og dog ere det røde Lys’s Straaler i Henseende til Energi langt kraftigere end det blaa Lys’s. De blaa Straaler kaldes ofte kemiske Straaler; dette er dog et højst misvisende Navn, thi Draper og andre Videnskabsmænd have lært os, at de Straaler, som frembringe de største kemiske Virkninger i Naturen, nemlig den til Planternes Ernæring nød- vendige Spaltning af Kulsyre og Vand, ikke ere blaa Straaler. Derimod ere disse meget virksomme overfor Sølvsalte og mange andre Forbindelser. Hvoraf kommer det nu, at svage Bølger kunne frembringe Virkninger, som stærke Bølger ikke ere i Stand til at frembringe? Ja, det er et Fænomen, som overhovedet er karakteristik for periodiske Be- vægelser. Naar vi synge ind i Klaveret, saa er det Overensstemmelsen mellem Stemmens og Strengens Svingninger, der er Grunden til, at denne giver Tone. Fandtes denne Overensstemmelse ikke, kunde Stemmen være mange Gange stærkere; Strengen vilde dog ikke lyde. Men naar Stemme og Streng have samme Tonhøjde, ville de paa hinanden følgende Impulser summere sig sammen, og denne Sum gør Helheden stærk, selv om den enkelte Impuls er svag. Paa omtrent lignende