Naturvidenskabelige Fragmenter

40 Maade summere de kortere Æterbølgers periodiske Bevægelser sig sammen, indtil de Atomer, som paa- virkes af disse svage rytmiske Stød, ere spaltede, og der indtræder det Fænomen, som vi kalde kemisk Dekomposition eller Adskillelse. Savart var den første, som paaviste Indflydelsen af musikalske Toner paa tynde Vandstraaler. Og jeg skal nu her beskrive for Dem et Forsøg*, der gaar i samme Retning og nærmere vil belyse Spørgs- maalet. Fra en Skruehane i mit lille Alpekøkken lod jeg en Vandstraale løbe ned i en Spand saa- ledes, at Straalen var overalt lige tyk og sammen- hængende. Skruedes Hanen lidt til, blev den sammen- hængende Del af Straalen kortere, og dens nedre Ender opløste sig i Draaber. Førend dette skete, skares Straalen dog i mit Forsøg over af Spandens Bund. Jeg begyndte nu at skrige højt ved Siden af Vandstraalen, men uden Virkning. Selv de højeste Toner, som min Stemme kunde frembringe, vare resultatløse, hvor stærke jeg end gjorde dem. Men sænkede jeg Stemmen, indtil Tonen havde omtrent 30 Svingninger i Sekundet, var selv den svageste Antydning af denne Tone nok til at gøre Straalens sammenhængende Del kun halv saa lang. De for Toner følsomme Draaber løb ned langs Straalen, slog mod Spanden og sprøjtede stærkt om. Hørte Tonen op, blev Vandstraalen atter straks stadig og sammenhængende. Draabedannelsen var her periodisk; og naar Tonesvingningerne faldt sammen med Peri- oderne i denne Draabedannelse, spaltede Tone- bølgerne virkelig Vaandstraalen og opløste den i