Naturvidenskabelige Fragmenter

63 Øjeblik skete Skredet, og negle Dage efter fandtes min brave Fører tillige med en russisk Herre, hvem han havde været bunden sammen med, død i Sneen. De andre Deltagere slap derfra med Livet. Jeg skal nu fortælle Dem, hvad der engang passerede mig selv med en Lavine. Vi steg fem i Tal, bundne sammen med et Tov, op ad en stejl Ismark, som under alle Forhold er farlig at passere. Ved en Uforsigtighed løste der sig noget Sne; det blev til en Lavine, som rev os alle med. Vi skød med en forfærdelig Hastighed ned ad Skraa- ningen, hen over Gletscherspalter og tumledes paa Grund af Overfladens Ujævnheder heftig omkring. Affaldet, ned ad hvilket vi saaledes reves med, var omtrent 1000 Fod lang. Det var et alvorligt Øje- blik, der kun manglede meget lidet i at blive skæbnesvangert for os; men heldigvis slap vi alle nogenlunde uskadte derfra. Et lille Guldur, som jeg dengang bar, var under Farten fløjet op af min Lomme; da vi stoppede, fandt jeg kun en lille Rest af Urkæden om min Hals. Jeg gjorde saa en Udflugt til Italien, vendte hjem efter omtrent tre Ugers Fraværelse og fik halvt for Spøg samlet nogle Folk, der skulde ud og søge efter Uret. Det kunde synes ligesaa vanskeligt at finde et lille Ur i Sneen som at finde en Naal i en Høstak; jeg ansaa det dog for muligt, at Sneen under min Fraværelse kunde være tøt saa meget, at Uret laa blottet. Efter nogle Timers Op- stigning naaede vi Skuepladsen for vort ufrivillige