Naturvidenskabelige Fragmenter

71 hvilken der ikke findes Spor af Sne. Denne Grænse- linie betegner Overgangen fra Sne til Regn. Alle Gletscherne i Alperne skylde Bjergsneen deres Tilværelse. Sne lader sig ved almindeligt mekanisk Tryk forvandle til fast Is, og Sneen paa Bjergene omdannes dels ved sit eget Tryk dels ved Frysningen af indsuget "Vand til Gletschernes Is. De store Gletschere, for Eksempel den, der strækker sig ved mine Fødder, have alle store Samlebækkener eller Arme, hvor Sneen samler sig og efterhaanden fortættes til Is. Idet nu denne Is dels giver efter for sin egen Tyngde, dels glider hen ad Gletschersengen, bevæger den sig ned i en Hoveddal, hvor den. danner, hvad de Saussure kalder en »Gletscher af første Orden«. En saadan Gletscher ligner en Flod med sine Bifloder: ja man kan gaa endnu videre og med en bekendt Forfatter sige, at »Ligheden mellem en Gletscher og en Flod er saa fuldstændig, at det er umuligt at opdage en ejendommelig Bevægelse ved den ene, som ikke ogsaa lader sig paavise ved den anden.« Det er saaledes bevist, at en Gletschers Hastig- hed er størst i Midten, fordi Gnidningen langs Si- derne holder Isen tilbage; at Undersiden paa Grund af Gnidningen mod Sengens Bund bevæger sig langsommere end Overfladen; at naar Dalen, gennem hvilken Gletscheren bevæger sig, ikke er lige, men krum, forskyder Maksiniumshastigheden sig fra Midten til Dalens konkave Side. Man ser Gletschere bane sig Vej gennem snævre Slugter og atter uchide