Naturvidenskabelige Fragmenter

77 op ad Bjerget en græsbevokset Fure af samme Bredde som Stenen. Betragter man nu Blokkens Forside, saa finder man en Bunke Græstørv og Smaasten foran den. Den Tanke ligger da nær, at Furen betegner den Vej, Blokken har bevæget sig, og at Tørvene og Småstenene ere bievne ro- dede op ved Blokkens Nedgliden. Betragte vi de andre Stene, finde vi det samme ved dem alle, om end i forskellig Grad. Hele Stenselskabet bevæger sig faktisk langsomt ned ad Bjergets Side. Allige- vel kan man aldrig, hvor nøje man end ser efter, opdage det ringeste Spor af frisk Jord, hvor Stenen nylig skulde have ligget. Græsset kommer ligesaa hurtigt frem som Blokken flytter sig og tilintetgør derved ethvert ydre Bevis paa dens Nedgliden. Jeg selv nærer ingen Tvivl om, at Bevægelsen foregaar om Foraaret, naar den smeltende Sne gjør Jorden paa Affaldene blød og eftergivende, om end Flytningen i et enkelt Aar ikke kan være meget mere end en Haarsbredde. Ser man sig videre omkring, bemærker man overalt endnu tydeligere Spor af en umærkelig Bevægelse. Her ere Klipper spaltede paatværs; Huler have dannet sig; Revner gabe, skilte fra hverandre ved et furet Jordsmon; Alt lader ingen Tvivl tilbage om, at hele Bj$rg- Overfladen bevæger sig langsomt ned i Dalen. Og undersøger man Bjergenes Konturer, finder man, at denne Nedgliden i fordums Dage maa have fundet Sted i stor Maalestok. Vandstrømme, der gennemfure Bjerget og hyppigt skære dybe Furer ind i dets Sider, skylle med Tiden saavel