Undersøgelser vedrørende Mikrofoner og mikrofoniske Kontakter

6 den flade Haand i nogle faa Millimeters Afstand fra Membranen. Belægges en Kulmembran udvendig med Stanniol, bliver Virkningen meget svagere; med blanke Kobbermembraner er Virkningen endnu sva- gere og hører op meget hurtigt efter Bestraalingens Ophør. Lakeres Membianen paa den udvendige Side, bliver Virkningen atter bedre. Disse sidstnævnte Forsøg viser, at det ikke kan være Luftens Opvarmning, det kommer an paa; hel- ler ikke i og for sig Opvarmning af Membran eller Kulkorn. Derimod ligger det nær at sætte den for- øgede Følsomhed i Forbindelse med en Forandring i Mikrofonmembranens Stilling. I de foregaaende positive Forsøg er nemlig dennes udadvendende Side — Forsiden — bleven noget opvarmet; som Følge deraf maa Membranen krumme sig noget udad, og den kan først atter gaa tilbage i den oprindelige Stil- ling, naar den har faaet samme Temperatur igennem hele Tykkelsen. En saadan Opfattelse er fuldstæn- dig i Overensstemmelse med alle de foregaaende Iagt- tagelser, og dens Rigtighed bekræftes paa afgørende Maade ved følgende Forsøg. Paa Membranens Forside lakkes en eller to et Par cm lange Jerntraade af 0,5—-1,0 mm Tykkelse (Fig. 2, III.). Bringer man derpaa den ene Pol af en Magnet hen i Nærheden af Jerntraadene, f. Eks. i 1 mm Afstand, høres Urets Tikken meget kraftigere, medens den forøgede Følsomhed straks forsvinder, naar Magneten fjernes. Denne Virkning af Magne- ten ophører ganske, naar Jerntraadene fjernes fra Membranen; det er derfor i dette Tilfælde aldeles utvivlsomt, at den forøgede Følsomhed skyldes en Udbøjning af Mikrofonmembranen. I Stedet for en Jerntraad og en permanent Magnet kan man med Fordel benytte en Elektromagnet i Forbindelse