Undersøgelser vedrørende Mikrofoner og mikrofoniske Kontakter

23 ret over efter de vandrette Snit a-a og b-b; man er da i Stand til at undersøge Kulkuglens Bevægelser med et svagt forstørrende Mikroskop, og der iagttages føl- gende: Kuglen følger Membranens Indrykning, idet den ruller eller glider opad den bageste Elektrodes Kegleflade. Slippes Membranen meget langsomt, føl- ger Kulkuglen med, og i Membranens Yderstilling er Modstanden stor. Det samme er Tilfældet, selv om Membranen slippes hurtigt, naar blot dens Indtryk- ning har været passende lille. I begge Tilfælde lig- ger Kuglen kun an med et Tryk, der svarer til dens Vægt, og Kontakttrykket er derfor ringe. Er Ind- trykningen derimod stor, og slippes Membranen hur- tigt, saa kan Kuglen ikke følge med, men triller bag- efter, faar derved en vis Hastighed og »kiler« sig til Slut fast mellem Membran og Bagelektrode. Re- sultatet er, at Kontakttrykket bliver stort, og Mod- standen derfor forholdsvis ringe. Forholdene er ganske analoge ved den alminde- lige Kornmikrofon: Ved Membranens Indtrykning trykkes Kornene lidt tilbage og hæver sig samtidig lidt; naar Membranen atter gaar tilbage, følger Kor- nene med, men disses Hastighed er saa ringe, at de ikke kan kile sig fast, men kun kommer til at hvile med et Tryk, der svarer til Egenvægten; Kontakt- trykkene bliver derfor gennemsnitlig smaa, Modstan- den stor. Søger man derimod at tilvejebringe den følsomme Indstilling af Mikrofonen, altsaa den store Modstand, ved Bankning eller Rystning, saa vil dette i Almindelighed kun delvis lykkes. Bankes svagt, vil Kornene blot rystes tættere sammen, og Mod- standen synker; bankes stærkere, vil Kornene nok løsnes, men nogle af dem vil faa saa store Hastig- heder, at de, førend de kommer i Ro, bevirker Fast- kilen af sig selv og andre Korn.