Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

hvorfor ogsaa de enkelte Haandteringer havde deres bestemte Torvedage. Der betaltes, som alt bemærket, en temmelig hpi Lejeafgift til Kongen af disse Stader. For altid at sikkre Torvene en rigelig Forsyning, var Forprang paa det Strengeste forlmdt. Der var gjort meget for at sikkre de smaa Kjobere, navnlig alle dem, der kjybte til eget Forbrug, imod Overgreb. Det var saaledes ved en Ordonants be- falet, at der ikke maatte kræves hylere Preis for Varer, naar de solgtes i det Smaa, end naar de solgtes i det Store. Havde En at forsyne sig med Meel til eget For- brUg, behpvede han fim at henvende sig til den førfte den bedste Bager paa Torvet. Saa længe denne havde noget Meel at sælge, skulde han sælge ham, hvad han behvvede. Selv om Sælgeren havde affinitet Handel om sit Meel, men Kjsberens Sæk endnu ikke var tilbrrnden, kande en slig Smaakjyber forlange indtil en Trediedeel eller Halvdeel as dens Indhold. Slige Besteminelser vare imidlertid vunse- lige at overholde. Fpr Torveklokken lsd, turde ingen Handel foregaae, ligesom heller ingen Handel maatte finde Sted, efterat der var ringet af. Hvad Torvene vare for Byerne, vare Markederne alt efter deres Betydning snart for enkelte Provindser snart for hele Landet. Derfor havde ogsaa enhver By sine Markeder, som oftest flere om Aaret. Af alle disse Markeder var det, som afholdtes paa Sletten Nord for Paris — la foire du Lendit —> det allervigtigste. Det aa.bnedes den Ilte Zimi og varede i 14 Dage og var næsten Aarets vigtigste Be- givenhed, til hvilken Rig og Fattig saae hen med lige stor Interesse. Paa dette Marked samledes Kjsbmcend og Haandværkere fra alle Frankrigs Byer og fra Udlandet* Hver By, hver Haandtering havde forbeholdt sig sin be- stemte Plads, og man havde, inden Markedet begyndte, umaadeligt travlt med at reife Telte, Boder og Stalde. Alle mulige Stoffer og Produkter udstilledes her til Salg,