Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

104 som Tingenes eller Gjenstandenes Frembringelse kræver Dvelse og Uddannelse og ikke lader sig Udfpre af den Fyrste den Bedste, der fun har sunde Lemmer og Kræfter. Zo mere derfor Samfundet udvikler sig, jo hpiere Culturen stiger, desto mere voxer ogsaa den gjensidige Afhængighed, desto ftørre Betydning og virkelig Indflydelse saae ogsaa de enkelte Individer ligeoverfor det hele Samfund. Despoten kan vel for en Tid oversee og lade haartt om denne Be- tydmng og Indflydelse, idet han med Vold Undertrykker den og holder den nede, men i Længden kan dette fun flee, hvor Gulturen mangler det Væsentligste, nemlig den virkelige Op- lysning, idet de Enkelte arbeide som Bierne i en Kube, det vil sige, hvor de Enkelte vel ere i Besiddelse af mange Fær- digheder og megen mechanist Dygtighed, men hvor de tillige, enkeltviis og tilsammentagne, arbeide instinktsmcessigt ilden at være sig noget hpiere Formaal bevidste. Blive de Enkelte sig dette høiere Formaal bevidste, meb andre Ord, vaagne de til aandeligt Liv og Bevægelse, falder Undertrykkeren og Undertrykkelsen saa at sige af sig selv. Det lObe og Ilte AarhUndrede var den rene Feuda- lismes Tid, da Herrerne, omringede af latter Livegne, levede som Souverainer paa deres Godser. Men under Capetingerne brydes Stykke for Stykke Feudalismens Magt. Kongerne blive stærkere og stærkere og blive det ved Hjælp af en Borgerstand, som den selv flaber fyrst ved en Op- hævelse af Livegenskabet og dernæst ved at stylte den com- MUnale Udvikling og Selvstændighed. Det er Kongenlagtens Kanip med de overmægtige Vasaller, som Borgerstanden har at takke for den kongelige Beskyttelse og den Magt, den der- ved erhvervede sig. Konge efter Konge fulgte famine Po- litik, og hvad Lildvig VI havde begyndt, fortsattes med Held indtil eildeligt Philip Augilst, efter at have gjort sig til Herre over Vermand ois, Normandie, Touraine og Poiton og ester i Slaget ved Bovines at have knækket Vasalmagten,