Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

107 selvstændige Communer Under Kronen og at gjpre Langene mindre exclnsive. Deres Forholdsregler vare ikke i alle Til- fælde forkastelige, men de røbede ofte et saa fulbfomment Ubekjendtskab med de paagjceldende Forhold, at de ikke kunde andet end bringe Forstyrrelse og vække Forbittrelse. Philip af Valois blev udnævnt til Regent og snart efter Udvalgt til Konge af eit Forsamling af Rigets Baroner, og saa vel han som hans nærmeste Efterfølgere bleve Adelen huldrige Konger. Det nye KongehUUs begyndte sin Re- gjering med en ødsel Pragt og efterlignedes heri af Ba- ronerne og de andre fornemme Herrer. Kostbare Tourne- ringer .og andre Fester horte til Dagens Orden, medens Kronens Embedsmand UdsUgede Borgerstanden og berigede sig selv. Kronen trængte desuden Dag for Dag til flere Penge for at bestride Regjeringen og Administrationen, og det var ikke muligt for den at hjælpe sig med sine tidligere Indtægter. Denne Trang var især bleven fplelig efter at Philip den Smilkke havde begyndt nt grmidlcegge en virkelig Administration, fom stedse krævede flere Penge, if ær da de administrative Begreber vare og ikke kunde være andet end meget uklare. De Penge, der kom ind, svarede flet ikke til de tunge Byrder, der paalagdes Borgerstanden og Bønderne, som vare be Stænder, der skulde bære Byrderne. Borger- standen, der var bleven forvænt, vilde ikke finde sig roligt heri og gjorde Modstand, i Begyndelsen med afgjort Held. Det var saa langt fra, at Regjeringen gjennemfsrte den Politik, som tilstræbte at gjsre Borgerstanden mindre ex- clttsiv og egoistisk, at Laugene tvertimod Dag for Dag bleve mere exclUsive og egoistiske. Borgerstandens Selvtillid steg under disse Stridigheder til Overmod, og den attrnaede en Tid intet mindre end at blive den raadende og regierende Stand i Riget. Havde den været noget mere maadeholden i fine Fordringer, vilde den rimeligviis have opnaaet mere. Denne Kamp imellem Kongemagten og Borgerstanden vilde