Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

108 dog neppe være bleven saa bitter, dersom der ikke var kommet store Landeillykker til. Ullder Philip af Valois toge de Ulykkelige Krige nieb England deres Begyndelse, og disse Krige krævede tunge Skattepaalceg. Zmod Sliltningen af Philips Regjering hjemspgtes Frankrig af Pesten, den sorte Dyd, der her som overalt anrettede frygtelige Ulykker. Philip af Valois begyndte sin Regjering med at bringe Forvirring i Pengevæsenet og med at sætte en fast Taxi boabe paa Arbeidslsnnen og paa Fabrikatet samt med at forbyde Renter af Laan. Han reducerede scmledes i Virkeligheden alle Laan med en Fjerdedeel. Zohan den Gode gik endnu videre, og 1351, strax ester sin Thronbestigelse, Udstedte han en Ordoncmts, som i Paris og Omegn fluide ordne Ar- bejdet paa en almindelig og eensartet Maade og som ikke forbigik de mindste Enkeltheder. Et Par Aar i Formten, 1348, havde Pesten decimeret Parises Befolkning, og Man- gelen paa Svende, Dagleiere og Tjenestefolk blev i om en Fplge heraf meget stor. Det var igjen eu ganske naturlig x Fslge heraf, at alle "Pulser baade paa Arbejde og Fabrikat steg betydeligt. At de monopoliserede Haandværkere maaskee benyttede sig mere end tilbørligt as denne Leilighed til at sorhvie deres Priser, er rimeligt not Herpcra skulde Or- donantsen af Februar 1351 raade Bod. Der blev sat en fast Taxt paa al Slags Arbeidslpn og alle Slags Frem- bringelser. Under ingen Omstændigheder maatte nogen Mester forlange over en Trediedeel mere for sit Fabrikat, end det havde kostet før den store Tydelighed. Overtrædelser straffedes meb store Byder. For at bryde Monopolet be- stemte Ordonantsen, at enhver Mester kunde tage saa mange Særlinge, han vilde, og at Læretiden skulde indskrænkes tit to Aar. Enhver kunde blive Mester, naar Arbejdet blot oar forsvarligt. De Fremmede, det vil sige bent, der ikke hprte hjeinme i Byen, bleve stillede paa lige Fod meb Byens egne Borgere; hidtil havde de Frennnede jo været meget