Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

109 forfulgte. Vangenes Oldermænd fluide ikke have Ret til at kassere et Stykke Arbeide, uben at den kongelige Foged var enig med dem heri. Maalere, Udraabere, Mæglere og flere lig- nende Bestillingsmcend maatte fim oære tilstede t et vist Antal og bleve en Slags kongelige Embedsmcend, der ud- ncevntes af Fogeden imod en vis Kjendelse. Fogeden skulde ogsaa udnævne Laugsoldermcendene. Derme Ordonants var et Dødsstød, der bibragtes dm hele hidtil bestaaende indU- strielle Ordning; men Kongemagten vidste ikke, hvad den indlod sig paa og havde i alle Tilfælde taget et falskt Beaal af fine egne Kræfter. Ordonantsen blev aldrig gjennemsprt, naar undtages, at de ved Torvene og Havnene ansatte Em- bedsmcend, der indbragte Kronen en Deel Penge, vedbleve at Deere kongelige Betjente. Siden 1337 rasede Krigen, som kun for en kort Tid blev afbrudt af Pesten, for atter at bryde lys under Johan den Gode. Philip af Valois led et stort Nederlag ved Crecy og Johan den Gode et ftørre og langt uhæderligere Neder- lag ved Poitiers, der satte en mørk Plet paa den franske Adels Wre. Vilde Krigerhobe gjennemstreifede Landet og lagde det yde med Mord og Brand; Landets egne Krigsfolk vare ikke mere skaansomme end Fjenden. Dette i Forbindelse med tunge Skatter, Pengesorstyrrelser, Tvangslaan og Salt- monopol gjorde esterhaanden Landbefolkningen for meget af det, og der udbrpd en almindelig Bondeopstand (la Jac- querie). Væbnede med Knipler og Hstyve anfaldt og dræbte Bsnderne deres Herrer, afbrændte deres Slotte og soer løå med al den tøileåløfe Vildhed, som charakteriserer lignende Oprpr. Dynderne fitube Adelen imidlertid magte. Fra alle Kanter as Landet forenede Herrerne sig og gjorde snart Ende paa Oprsret ved et almindeligt Slagteri. Bsnderne kom paany under Aaget, og Alt, hvad der var vundet ved dette Oprsr, var, at Lalldet var blevet endnu mere ødelagt og folketomt.