Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

110 Borgerstanden tog det roligere og besindigere. Aaret før Slaget ved Poitiers havde Stænderne (de la langue d’oil) tilstaaet Kongen Subsidier og indrømmet ham en Saltflat samt en vis Afgift af ethvert Salg eller Kjøb (8 Deniers af hver Livre); men til Gjengjceld herfor maatte Kongen forpligte sig til ikke at paalcegge nye Skatter eller at Underhandle med Fjenden uden at raadfpre sig med Stænderne. Den menige Mand, som ikke forstod andet af denne Overeenskomst, end at han skulde betale nye Skatter, gjorde Oprpr. — Efter Slaget ved Poitiers samledes Stæn- derne i Paris 1356. Der var ingen Penge, der var ingen Konge, Adelen havde bedækket sig med Skjcendsel, og Re- gjeringen var lagt i Haanden paa en knap tyveaarig Prinds, der før Slaget havde givet Signalet til Flug:. Nu meente Borgerstanden, at det var den, der burde regjere. Den forlangte Kongens Raadgivere satte under Anklage, Kongen af Navarra, som forræderisk var bleven fængslet, sat paa fri Fod, samt Oprettelsen af et Raad, bestaaende af 4 Prælater, 12 Riddere og 12 Borgerlige, der skulde stilles Danphin ved Siden i alle Regjeringssager. Prindsen sendte Forsamlingen hjem, forlod Paris og henvendte sig til Provindsialstænderne, som imidlertid holdt met) General- stcenderne. Da han ikke kunde skaffe sig Penge paa anden Maade, forvanskede han Mynten. — Den almægtige Foged i Paris lukkede alle Boder og Værksteder, og et Oprsr truede med at bryde Ud. — Z Februar det folgende Aar samledes Stænderne paany i Paris. De fleste adelige og mange borgerlige Deputerede vare udeblevne, men de Dri- stigste og Handlekraftigste vare der. Med Robert Lecocq, Biskop af Laon, og Kjøbmandslangets Formand Etienne Marcel til Ledere aftvang de Kronprindsen den mærkelige Ordonants af Marts 1357. Denne Ordonants var i Virke- ligheden en heel ny Forfatning. Der skulde oprettes et Statsraad paa 36 Medlemmer, 12 af hver af de tre