Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Ill Stænder, Uden hvis Billigelse DaUphin intet maatte fore- tage sig. Stænderne, som det stod frit for at samle sig to Gange om Aaret, forbeholdt sig den stlldstændigste Skatte- bevillingsret. — Dommermyndigheden maatte ikke længere bortforpagtes; der stulde vcere lige Ret for Alle; Parlamentet skulde beflitte sig paa ftørre Orden og Hurtighed i sine Forretninger. Med Msntvcesenet funbe ingen Forandring foretages Uden med Stændernes Samtykke. Private Feeder maatte ikke finde Sted, og saa længe Krigen varede, maatte ingen Adelsmand eller Krigsmand forlade Riget uden Kon- gens Tilladelse. Det var en fUldstcendig Revolution, som lagde den hele Magt i Stændernes Haand. — Men Adelen sluttede sig sammen omkring Dauphin, som tog Mod til sig og hjemsendte Raadet. „Han vilde for Fremtiden selv re- giere og ikke vide af Formyndere at sige". Nu kom det til en aaben Kamp imellem Borgerstanden paa den ene Side og Kongemagten med Adelen paa den anden; men i samme Grad som Farerne og Vanskelighederne voxede, tabte Borger- standen Modet. Ved Slutningen af Aaret 1357 saae imid- lertid DaUphin sig paanp nydt til at sammenkalde Stæn- derne for at faae Penge; men Marcel, som nu ikke længere stolede paa DaUphin, gik til Bderligheder for at indjage ham Skræk. Han begUnstigede Kongen af Navarras Flngt og i Spidsen for en Folkesvcerm trængte han ind i det kongelige Slot, hvor han for Dauphins Dine lod Marschalen af Nor- mandiet og Marschallen af Champagne myrde. Samme Dag maatte Dauphin, fljcelvende af Skræk og bedækket med en tofarvet Hire, fra et Vindue i Hotel de Ville erklære for Psbelmassen, at de to Marschaller vare Forrædere, som havde faaet deres fortjente Straf. Opbragte over dette Mord forlode de fleste Adelsmcend Paris; DaUphin fulgte Exemplet og flygtede, saasnart han knnde. Han appellerede nu til Proviildserne og sammenkaldte Stænderne i Com- piegne. Fra nu af førtes Kampen imellem Kongemagten