Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

112 og Pariserne. Den opbragte Adel formanede Danphin til at lægge sig for Paris med en Armee. E. Marcel paa sin Side befæstede Paris, saa godt han kunde, satte sig i Be- siddelse af LvUvre og tilkaldte Kongen af Navarra. Denne gjorde sig imidlertid snart ved sin Grusomhed og Tvetydighed saa forhadt, at han maatte forlade Paris og opslaae sin Leir ved St. Denis. Paris var nu Metret af to Armeer, og da Byen snart begyndte at savne Levnetsmidler,, havde den kun Valget imellem at overgive sig til dm eine eller den anden af to næsten lige forhadte Herrer. Mmrcel foretrak Kongen af Navarra og stod allerede i Begreb med at atime Bast ilten s Porte, da han blev myrdet paa Foranstaltning af de rigere Borgere, der vare trætte af Politikken og Kri- gen. Paris aabnede sine Porte for Dauphin. Saaledes endte dette Borgerstandens umodne Forsvg paa at sætte sig i Besiddelse af Magten. Denne mindeværdige Kamp havde varet i tre Aar, i hvilke Stænderne sex Gange havde været sammenkaldte. Men denne kongemagtens Seir over Borgerstanden forbedrede iøvrigt ikke Rigets Tilstand. Krigen fortsattes og med den selvfølgelig Pengenpd og Skattepaalæg. I samme Grad, som Landets Skatteevne aftog, tiltog Skatte- byrden. 1364 var Daaphin ved Faderens Dyd bleven Konge — Carl den 5te. Sonr Konge var han sparsom med at tye til Stænderne; han havde faaet nok af dem som Kronprinds. Han var ipvrigt heldig med at Undertrykke Oprpr, og hans Regjering gav Frankrig et Pusterum; thi ogsaa lMs Krige med Kronens og Landets Fjender vare heldigere. Han beskyttede Handelen ved en Flaade og traf flere hensigtsmæssige Foranstaltninger for at lindre Landets Npd. Under Carl den 6tes Mindreaarighed begyndte Urolig- hederne forfra; men de mitoge en anden Charakter. Skatte- byrden var bleven utaalelig, iscer da Skatteevnen under disse Urolige Forhold stadigt aftog. Medens den føltes