Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

113 tungt saa vel af de rigere sonr af de fattigere Borgere, var det dog især de sidstnævnte, som grebe til Fortvivlelsens Selvtægt og gjorde Opror. Allerede et Par Maaueder efter Carl den 5tes Dyd bryd det lys i Paris og lidt efter lidt rundt omkring i Riget — i Flandern, i Picardiet, i Nor- mandiet, i Bearn, overalt neglede Befolkningen at betale Skatter. Adelen med Regentskabet i Spidsen fnyste af For- bittrelse, men var afmægtig ligeoverfor en saadan Opstand, og fyrst ester' at'Oprsret i Flandern var undertrykt og Courtrai var asbrændt, saae man sig istand til at Udrette noget imod Oprsret; men saa kom ogsaa Hermens Time for Alvor. Fyrst kom Touren til Paris. Borgerne maatte vd- levere deres Vaaben, og 300 af de rigeste Borgere bleve fængslede. De rige Borgere havde taget mindst og i Virke- ligheden meget ringe Deel i dette Oprpr; men de havde Penge, og det var dem, man vilde have. Nogle af de Fængslede bleve herrrettede og deres Ejendomme konfiflerede; andre bleve lpsladte efter at have betalt Uhyre Løsepenge. Alle de gamle Skattebestemmelser bleve atter fatte i Kraft, og Paris mistede 1383 alle sine communale Privilegier. Laugenes Formand og Oldermænd bleve afsatte, Broder- flaberne bleve oplyste, og korporationerne maatte ikke tage cindre Bestyrere eller Formcend end dem, som Kongens Foged gav dem. Man soer frem med samme Grusomhed imod de andre Byer, navnlig de rigeste. Ronen og Amiens mistede for bestandigt deres communale Selvstcendighed, efterat deres rigeste Borgere fprst vare hjemssgte med Fcengflinger, Hen- rettelser og nhyre Byder. Paris, som af alle Byer var den skyldigste, blev dog behandlet mildest. Af Hensyn til Byens Forsyning fik Slagterlauget allerede 1387 sine Pri- vilegier tilbage, og efterhaanden fik ogsaa de andre Cor- porationer deres. 1411 blev Paris indsat i fine gamle communale Rettigheder og fik sine Archiver tilbageleverede. 8