Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

123 Paris, droge hende in* 1200 Borgere til Hest af alle Klasser og Haandteriuger. — Man maa ikke troe, at alle Laug eller Broderskaber vare lige ansete eller betragtede sig som ligestillede. Ikke at tale om, at de rigeste og største Lang Udsvede den stprste Zndflyldelse ved alle flige Lejlig- heder, hvor de skulde optræde i Fællesskab, var der desnden sex Broderskaber, der dannede et Slags Aristokratie imellem de andre. Disse sex Broderskaber (six corps des marchands) vare: Klcedefabrikanterne, Urtekræmmerne, Bundtmagerne, Marmfakturhandlerne, Vexelererne og Wbfmebene. Hvor- paa denne Forrang støttede sig, er ikke let at sige, men vist er det, at de ved alle Processioner og Festligheder indtoge Hæderspladsen og gik foran. Af deres Midte toges saaledes de, der bare Thronhinunelen over Dronningen. Senere, da Vexelererne paa Grund af de forandrede Handelsforhold vare bievne for fattige til at bære de Udgifter, som fulgte med denne Forrang, bleve de aflyste af Hosekræmmerne. Det kan ikke negtes, at disse Broderffaber gave Anled- ning til mange Udgifter, meget Driveri og Sviir, og det var ikke Uden Gnmd, at en Mester nu og da beklagede sig over det Tab af Arbeide og Fortjeneste, som de foranledigede. Det var imidlertid ikke let at modarbejde, hvad der saa al- mindeligt faldt i Tidens Smag; thi ikke alene satte mange Mestre Prns paa disse Adspredelser, men Svendene, som tænkte mere paa Dieblikkets Nydelse enb paa Fremtiden, vilde ikke for nogen Priis have gjort Afkald paa den Fritid og Lystighed, som be herved nyde. Desuden havde disse Broderskaber ogsaa deres mange gode Sider. De bragte Medlemmerne mere sanunen, og ved disse festlige Sammen- komster lærte de at sætte Priis paa og ftutte sig til hin- anden, med andre Ord, de udviklede eu virkelig Broderskabs- fplelse hos Medlemmerne. Broderskabernes smukkeste Side var dog den Velgørenhed, de Udviklede imod fattige, gamle og svage Medlemmer og imod andre Fattige og Syge.