Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

124 Klcedefabrikanterne i Paris satte sig saaledes ikke tilbords ved deres Fester, før de havde sendt Gaver af Bryd, Min og Kjod til de Fattige i Hotel-Dieu og til Fangerne i Chatelet. Broderskabet, selv det fattigste, hjalp altid sine syge Medlemmer. De rigere Broderskaber, s. Ex. Gllld- smedenes, ftjenkede hvert Aar en stor Sum til Byens Hospi- taler. Z Paris havde Guldsmedene deres eget Hospital, som i det 15de Aarhundrede talte 25 Senge; desforuden bleve Mange hjulpne og forpleiede i deres Hjem. Hvad de saaledes gave bort i Almisse androg ofte en Fjerdedeel as alle deres Udgifter, der kunde være meget betydelige. Til at bestride saa store Udgifter Udkrcevedes selvfølgelig betydelige Indtægter, og disse østes af forskjellige Kilder. Enhver Læredreng maatte ved sin Antagelse betale en vis Kjendelse til Broderskabet. Naar han blev Svend, maatte han atter betale, og naar han etablerede sig som Mester maatte han paany betale og denne Gang meget anseligt. Korn en fremmed Svend til Byen maatte han begynde med at betale til Broderskabet, snart med en Dags Arbeide, snart med en bestemt Pengesum. En rig Indtægtskilde vare de mange Byder, Medlemmerne maatte erlægge. For- lod et Medlem Festmaaltidet, før det var sluttet, maatte han betale en Byde; udeblev han, maatte han betale; indfandt han sig ikke ved Ligvagt eller Begravelse eller Bryllup, maatte han byde; fortsatte han sit Arbeide efter den lov- befalede Tid eller arbejdede han ved Lys, maatte han byde — kort man benyttede alle mulige Anledninger og Lejlig- heder til at lade Medlemmerne forøge Broderskabets Ind- tægter ved Byder. J det Hele lagde Broderskaberne lunge Byrder paa deres Medlemmer; men paa den Tid, hvorom vi her tale, svarede Fordelene, der bydes Medlemmerne, dog nogenlUnde til de Offre, der krævedes. Senere blev det anderledes, idet be flette Sider mere end opveiede de gode.