Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

125 EndUU i det 13de Aarhnndrede havde Mestre og Svende de samme Interesser; men alt eftersom Mesterskabet mere og mere blev en arvelig Forret i eilkelte rige Haandværkerfamiliers Besiddelse, og navnlig de fattigere Svende i samme Grad mistede al Udsigt til selv at blive Mestre, dannede Mestre og Svende to flarpt adflilte Grupper, der ofte nok optraadto fjendtligt imod hinanden. Medens Adgangen til Mesterflab lettedes saa meget som muligt for Mestersønnen, besvcerlig- gjordes den paa alle tænkelige Maader for Svenden, der ikke var Mesterssn. Der var desuden en anden Omstændig- hed, der bidrog til denne skarpe Adskillelse., Mesteren var bunden til den By, hvor han havde erhvervet Mesterflab. Han selv betragtedes og behandledes som fremmed i en anden By; det samme gjaldt om hans Fabrikater, der behandledes som fremmed Gods endog i Byens egen Forstad. Mesterens store Forrettigheder faldt bort, saasnart han overskred Byms Grcrndse. Anderledes forholdt det sig med Svendene; de vare ikke saaledes bnndne til en enkelt By. Savnede de Arbeide i een By, droge de til en anden, og i samme Grad, som det blev lettere og sikkrere at befare Veiene, toge disse Vandringer til, indtil det omsider blev det Almindelige, at Svendene vandrede om fra By til By, og at ingen Svend nyd nogen Anseelse, før han havde vandret. Det var derfor ganske naturligt, at Svendene dannede Broderskaber, hvor- fra Mestrene vare Udelukkede. Z Reglen omfattede et saa- dant Broderskab alle Svendene af samme Haandvcerk, uanfeet deres Opholdssted. Undertiden deelte et Langs Svende sig i to eller flere Broderskaber, og der var da som oftest mellem dem et dpdeligt Fjendskab, som gierne gav sig Luft i blodige Slagsmaal, jaa oste de mpdtes. Derimod vare Svendene af samme Broderskab forpligtede til gjensidigt at hjælpe og Understøtte hinanden, saa ofte de trængte til Hjælp og Støtte, og dette kom Medlemmerne særligt til Gode paa deres Vandringer. Kom saaledes en Svend til en fremmed By