Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

126 og han ikke kunde faae Arbeide, maatte de tilstedeværende Svende af Lauget dele deres Arbeide med ham, selv om dette ikke var mere, end de selv hmbe overkomme. Lod Arbeidet sig paa Grund af sin Beskaffenhed ikke dele, maatte den Svend, der havde været længst paa Stedet og saaledes ogsaa maatte betragtes som den, der havde lært meest, af hvad der paa Stedet kunde læres, drage bort og give Plads for den Nyankomne. Gjerne fulgtes den Bortdragende da frivilligt af en anden Svend, eftcrfom det altid var sikkrere at reise parvns end alene. Det faste Sammenhold imellem Svendene gik naturligviis ofte ub over Mestrene, og del var ikke saa sjældent, at en Mester eller stundom en heel By af Svendenes Broderskab blev erklæret for mncdgjprlig og Ubillig og derved kom i saa slet Rygte, at ingen Svend vilde tage Arbeide der. Ofte misbrugte Svendene deres Magt ikke blot overfor Mestrene, men ogsaa overfor Svende, som ikke vilde tiltræde deres Broderskab eller, efter at have tiltraadt det, ikke vilde deeltage i al deres Sviir; thi ved deres hyppige Sammenkomster, hvad enten de afholdtes for at byde en nyankommen Svend Velkommen, for at tage Afsked med en bortdragende eller for at optage en ny Broder, gik det altid lys paa Drik og Sviir. Af og til forsøgte Mestrene paa forskjellige Steder at faae disse Svendenes Broderskaber og Sammenkomster Undertrykte og forbudte; men Forholdene vare dem for stærke, og de Forbud, der udgik, havde ingen Fslger. — En vigtig Rolle spillede i disse Broderskaber de mystiske Ceremonier, der ledsagede et nyt Medlems Optagelse. Hvert Broderskab havde sine egne Ceremonier; vi flulle her kortelig omtale Hattemagersvendenes Ceremonier ved Optagelsen. I Broderskabets Forsamlings- hllus (la mere) havdes et Værelse, der brugtes ved denne Lejlighed og hvor ethvert Msbel havde sin symbolfle Be- tydning. Midt paa Gulvet stod et Bord, der var dækket med et Klæde, som forestillede den hellige Dag. Bordets