Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

127 fire Been forestillede de fire Apostle og Rmnmet Under Bordet den hellige Grav. Paa Bordet stode to Stager med Lys, Bryd, Viin og et Saltkar, der hver for sig havde sin hellige symbolske Betydning. Svenden, der stalde optages, blev indfprt Under Iagttagelse af sære Ceremonier, og den hele Optagelsesceremonie var en saa lsierlig Farce, at man ikke veed, om man flal lee ad den som barnagtig Taabelig- hed eller forarges derover som en gudsbespottelig Forestilling. Hovedsagen ved denne Forestilling var, at det nyoptagne Medlem svor at holde Broderskabets Love og at hjælpe og at ftøtte det ved enhver Lejlighed. Naar denne Ed var af- lagt, fik han Selflabets Lysen og de andre Tegn, ved Hjælp af hvilke han paa fremmed Sted kunde godtgjsre, at han var Medlem af Broderskabet. — Forlod Svenden sit Op- holdssted, blev han ligeledes rinder Iagttagelsen af visse be- sternte Ceremonier fulgt paa Vei af sirle Kammerater. Meget af det Besynderlige og Latterlige falder bort, naar man er- indrer, hvor stærk Middelalderen var i Symbolik og hvor meget den elskede at indhylle Alt i et mystifl Taageslpr. Der var fim eet Haandvcerkslcmg, i hvilket Atester og Svende stode i et bedre Forhold til hinanden, og som ogsaa i andre Retninger indtoge et hpiere og friere Stade end de andre Lang. Dette Laug var Murernes, der tildeels falder sammen med Bygmestrenes og som vistnok til deres Lang har medregnet en heel Deel Haandvcerk, for saa vidt disse rrde- lllkkende arbeidede i Bygningskunstens Tjeneste. Bygmesteren eller MuUrmesteren lod sig ikke binde tit nogen enkelt By, knap, som det synes, til noget enkelt Land. Det laa i Sagens Natm, at et LaUg, som ofte paatog sig Opførelsen af Bygninger, der ndkrcevede Arbejdere i hllndred- og tusind- viis, altsaa i Reglen langt flere end den enkelte By kande raade over, mcmtte have Lov til at tage sine Arbejdere, Mestre saa vel som Svende, hvor det funbe faae dem, Uden Hensyn til om de havde Hjemsted i den ene eller den anden