Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

131 Periode blomstre Laugene i storre Antal end nogensinde. De have mistet deres politiske Selvstcendighed og Uafhængig- hed, og i deres indre Ordning ere de blevne mere smaa- lige, egoistifle og tyranniske enb tidligere, Alt under den kongelige Beskyttelse. Kongemagten, som i benne Periode stræbte at famle Riget til Eenhed og Heelhed, bragte ogsaa stsrre Overeens- stemmelse tilveie imellem de Regler og Besternmelser, der gjaldt for de forskjellige LaUg. Parises Laugslove bleve tagne som Mynster, hvorefter de andre Byer maatte rette sig. Kongerne satte efterhaanden ogsaa faste Regler for Arbejdstid, ArbeidslM og for Forholdet imellem Mestre og Svende og holdtnpie over, at indgaaede Accorder respekteredes fra begge Sider. Klokkeringning tilkjendegav Arbeidels Begyn- delse om Morgenen, dets Afbrydelse ved Middagstid og dets Ophvr om Aftenen; det var imidlertid ikke Alle, der adlyd denne Klokke, hvad jo heller ikke var muligt for alle Haand- teringer. Den Skinsyge, hvormed enhver Laugsmester for- stllgte enhver fremmed Mester, det vil sige enhver Mester, der ikke havde hjemme i Byen, vedblev at være den samme, men Kongerne modarbejdede den paa mange Maader. Raar saaledes Kongen flyttede sin Residens, fulgtes han af alle sine Haandværkere, og han havde ikke mindre end tre af hvert LaUg, medens Dronningen havde sine og Prindserne deres. Da disse Hoffets Haandvcerkere ikke alene arbejdede for dette, men ogsaa for Private, og da de tillige vare frie for alle Bdelser og Forpligtelser overfor Sauget, havde Stedets Haandvcerkere billig Grund til Klage. Hertil kom, at Kongens fyrste Haandvcerkere tillige førte et Overtilsyn med Sangene — Kongens Barbeer var saaledes selvskreven Formand og Tilsynsmand for Barbeerlauget — hvad jo i hsi Grad gjorde Sangene afhængige af Konge og Hof. En anden Indskrænkning i Laugsmonopolet var Kongernes selvtagne Ret til at Uddele Mesterflab, navnlig ved deres